Krudtværksmuseet

Foto: VisitNordsjælland
Attraktioner
Museer
Krudtværksmuseet er en spændende attraktion for både voksne og børn. Krudtmøllerne ligger på række i det smukke landskab langs med kanalen, der løber gennem Frederiksværk by.
Adress

Krudtværksalléen 1

3300 Frederiksværk

Contact

Mejl:info@indmus.dk

Telefon:+4547720605

Krudtmøllerne er helt enestående af deres art. De ligger som perler på en snor langs begge sider af kanalen. Her kan man i mere end en halv snes velrestaurerede bygninger se de gamle maskiner arbejde – nogle drives af vandhjul, andre af elektromotorer.

Man får et godt indblik i krudtfremstillingens historie og erfarer, at det for arbejderne har været en livsfarlig beskæftigelse. Risikoen for eksplosioner kan også aflæses i selve landskabet – i form af beskyttelsesvolde og høje træer, hvis funktion var at opfange vragdele og afrevne lemmer, når det gik galt. Umiddelbart er det svært at begribe, at historien tager sit udgangspunkt i krig, død og ulykke.

Historien:

Krudtværket blev grundlagt af generalmajor J.F. Classen i 1758. Værket fremstillede krudt til militære og civile formål gennem mere end 200 år og var i funktion til 1965. Der er tale om et velbevaret kulturmiljø, hvilket medvirkede til, at Frederiksværk i 2007 fik status som ét af Danmarks 25 fineste industriminder. En del af området er hjemsted for private virksomheder og mange af kommunens foreninger. Den ældste del af krudtværksområdet er i dag museum. Nogle få skridt fra selve krudtmøllerne ligger to oprindelige dele af komplekset, nemlig Trækulsbrænderiet og Svovl- og Salpetermagasinet, begge opført i 1760’erne.Ikke desto mindre blev der her fremstillet krudt til Danmarks hær og flåde i mere end 200 år. Også selve arbejdet med krudtet var farligt. Det skete med visse mellemrum, at en mølle sprang i luften og skabte død og lemlæstelse.

Et langt mere festligt aspekt af historien er krudtets anvendelse til jagt – og fyrværkeri. På museet er mange af de gamle maskiner bevaret og funktionsdygtige, og der foregår en levende formidling af alle de emner, der knytter sig til fremstillingen af krudt – selve sammensætningen, vandkraften, arbejdsforholdene, anvendelsen osv.

I sommersæsonen – juni, juli og august – er der gratis omvisninger for børn (og deres ledsagere) hver søndag kl. 13.00 Disse omvisninger varer ½ time. Åbent i efterårsferien uge 42 mandag-søndag kl. 11.00-16.00. 

Åbningstider & Entré: 
Krudtværksmuseet åbner op for sæsonen tirsdag d. 9. Juni kl. 11-16.00. Der er åbent tirsdag-søndag kl. 11-16.00. Bemærk venligst, at entréen er 60,00 kr. (børn og unge gratis). Til gengæld er det en fællesbillet, der også kan benyttes til Knud Rasmussens Hus i Hundested. Fællesbilletten er gyldig en uge.


Omvisninger for grupper tilbydes udenfor sæsonen efter aftale. Se www.indmus.dk

 

Adress

Krudtværksalléen 1

3300 Frederiksværk

Åbningstider

09 Jun 20 / 31 Aug 20

tuewedthufrisatsun

11:00 - 16:00

10 Oct 20 / 18 Oct 20

tuewedthufrisatsun

11:00 - 16:00

Relaterade produkter

Last updated by
VisitNordsjælland