Green Experience
©  Foto:

Konventum - Møder, kunst og historie i fokus

Konventum i Helsingør har dannet ramme for ægte møder siden 1969. Her dyrkes frirummet, fællesskabet, fest og glade dage. Slå dig løs i naturen, gør din kaffepause til en kunstpause i kunstsamlingen eller knyt nye bånd over en øl i baren. Her er der altid en god grund til at mødes.

 Kan du li’ kunst, kan du li’ Konventum! Et moderne konferencecenter. Men huset gemmer også på en spændende historie om dansk design, kunst og arkitektur som redskaber, der kan tilføre værdi til møder og konferencer.

Hos Konventum er et mødelokale mere end bare et lokale. Hvert lokale er helt sit eget, hvor de særlige arkitektoniske detaljer, udsmykninger og kunsten på væggene fortæller en helt særlig historie.

Jorns auditorium er det største mødelokale, med plads op til 240 personer i biografopsætning, opkaldt efter COBRA-maleren, hvis værker hænger på væggene. B48 er et af de mindste lokaler, med plads til 8 personer i langbordsopstilling, og har den smukkeste udsigt over parken og Øresund.

Faciliteter

  • Jørns auditorium med plads til 240 personer.  
  • Damgårdssalen med kapacitet på 235 personer.
  • Øresundssalen med kapacitet på 80 personer samt Atriumsalen med plads til 45 personer.
  • Desuden er der 17 møde- og undervisningsrum. De har plads til mellem 18 og 48 personer ved normal bordopstilling.
  • Herudover er der 26 grupperum til småmøder og gruppearbejde.

Sov godt

Konventum råder over 222 værelser.

Certificeringer

  • Green Key
  • IACC-green star
  • God Adgang

Det kan du glæde dig til

Godt og grønt til ganen – Det skal smage godt og det skal give god energi. Det er de to grundsten i køkkenet. Derfor kan du glæde dig over en blanding af klassiske danske retter side om side med sprøde salater, grove grøntsager og hjemmebagt rugbrød. Om eftermiddagen kan du nyde dagens kager, der er mindst lige så søde som stedets konditor.

Det helt særlige hos Konventum

Velkommen til fællesskabet – Fra du træder ind ad døren, vil mærke en helt særlig stemning af fællesskab udfolde sig. Det starter med det største fællesskab, som er det personale du møder. Det er et sammenspillet team, der er stolte af deres faglighed og det arbejde de leverer. Derudover vil du opleve at huset faciliterer møder mellem mennesker, fordi det er tegnet og tænkt til netop det.

Brug omgivelserne

Gør kaffepausen til en kunstpause – dyk ned i den store kunstsamling på egen hånd eller få en rundvisning med en af de kyndige guider.

Røg og røverhistorier – lad dagens højdepunkter passere i ildens skær mens tusmørket sænker sig over Øresund og bålpladsen. Vil du bage snobrød, poppe popcorn eller lave s’mores så sørger de for udstyr og råvarer.

Pedalpause – lej en cykel og tag på eventyr i lokalområdet. Sus ned til Helsingørs gamle bykerne eller lad den nordsjællandske natur passere på vej til Hammermøllen, Hornbæk eller Esrum Kloster.