Hans Scherfig: Myter og drømme

Foto: LAMBERTH's Forlag
Begivenheder
Begivenheder
Blå tapirer med hvide mavebælter og sjove små snabler. Zebrastribede okapier, gule næsehorn og pink flamingoer i en frodiggrøn, dampende jungle: Velkommen til Scherfigs vidunderlige univers. Nivaagaards Malerisamlings store sommerudstilling ”Hans Scherfig: Myter og drømme” inviterer publikum i alle aldre til et glædeligt gensyn eller et første møde med maleren og forfatteren Hans Scherfig.
Adress

Gammel Strandvej 2

2990 Nivå

Contact

Mejl:info@nivaagaard.dk

Telefon:49 14 10 17

Scherfig er mere aktuel end nogensinde. Hans hyldest til naturen og dens mange fantastiske skabninger taler lige ind i tidens vigtigste emne: Vores truede natur og tab af biodiversitet.

Mange af de dyr, Scherfig malede, er i dag truede. Nogle af klodens dyrebestande er reduceret med mere end 50 %, siden han skabte sine værker. Jungle bliver fældet i uhyggeligt tempo, stødtænder og næsehornspulver sælger kun alt for godt.

Pas på dyrene

Med Scherfig-udstillingen i foråret 2020 ønsker Nivaagaards Malerisamling at bidrage til fokus på vigtigheden af, at vi alle passer bedre på vores planet og dens enestående skabninger.

Fantasiens magt

Hans Scherfig (1905 – 1979) så aldrig selv hverken junglen eller savannen, men han havde en livlig fantasi, som blev stimuleret af besøg i Zoologisk Have og Botanisk Have i København. Udlængslen var der, og den skinner igennem hans mest kendte romaner som ””Det forsømt forår”” og ”Den forsvundne fuldmægtig”. Men den er måske allermest tilstede i hans sprudlende junglemalerier med deres rige dyreliv, som appellerer så stærkt til ethvert barn og voksen.

”Denne gode planet er fuld af underlige dyr. Man er taknemmelig over at have set en levende okapi, en overlevet fra en forgangen jordperiode, i familie med giraffen, men hjorteagtig og med zebrastriber. Man er glad for, at der endnu lever elefanter på jorden, at der er yndefulde zebraer og puklede kameler og buttede tapirer med små snabler og hvide skaberakker. Eller gnuer, som ligner en blanding af heste, køer og hjorte, langt mærkeligere end de enhjørninger, som aldrig har eksisteret.” 

Hans Scherfig, ’Rejse i junglen’, 1949

Troen på en bedre verden

Temaet for Nivaagaards udstilling er myter og drømme. Scherfig var erklæret kommunist og var ikke troende, men han kunne godt lide at male motiver fra Det Gamle Testamente og fra oldgræsk mytologi, hvor dyr og natur spiller en rolle i fortællingen. Hans giraffer, elefanter, næsehorn og aber er malet i deres naturlige omgivelser, men indgår altid i en større fortælling, som afspejler kunstnerens drøm om en bedre verden.

Vigtig formidling til hjælp for naturen

2020 står i biodiversitetens tegn. Danmark har sammen med 192 andre lande forpligtet sig til at overholde FN’s globale naturmål om at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten. Med Scherfig-udstillingen som ramme samarbejder Nivaagaards Malerisamling med WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening, om vigtige foredrag og tværfaglig formidling.

Praktiske oplysninger

NB! Nivaagaard kan kun besøges med billet købt på forhånd, pga. Covid-19. Køb din billet og læs mere

Hvad: Hans Scherfig - Drømme og myter
Hvor: Nivaagaards Malerisamling
Hvornår: 26. maj – 6. september 2020.
(NB! Forlænget pga. midlertidig COVID-19 lukning i foråret)
Åbningstider: Tirsdag – fredag 11 – 20. Weekends og helligdage 11 – 17. Mandag lukket.
Transport: 6 tog i timen fra København og Helsingør. 800 m. fra Nivå Station. Bus 388 til døren fra Lyngby og Helsingør.
Læs mere: www.nivaagaard.dk 

Adress

Gammel Strandvej 2

2990 Nivå

Åbningstider

26 May 20 / 06 Sep 20

Tue, Wed, Thu, Fri

11:00 - 20:00

Sat, Sun

11:00 - 17:00

Relaterade produkter

Last updated by
VisitNordsjælland