VisitNordsjælland

Turistinspiration Hillerøds Perler

På hovedstrøget i Slotsarkaderne ligger der en pop-up turistinspiration, hvor Slotsarkadernes kunder, byens gæster og turister, kan finde brochurer, bykort og magasin om Hillerød og Nordsjælland.

Der er høflig selvbetjening i Hillerøds Perler, som holder åbent i Slotsarkadernes åbningstid.

Står du med et spørgsmål om Hillerød og Nordsjælland er hjælpen ikke længere væk end et opkald til VisitNordsjælland mandag-fredag kl. 9-15 på telefon +45 4921 1333 eller chatten på visitnordsjaelland.dk

Med Frederiksborg Slot som vartegn, Danmarks næststørste skov, lige om hjørnet og et blomstrende handelsliv er der masser af oplevelser i Hillerød. Gå på opdagelse i 500 års Danmarkshistorie på Frederiksborg Slot, tag en sejltur på Slotssøen eller en cykeltur ud til Parforce landskaberne.

Bliv fristet af de mange butikker, caféer og restauranter og besøg de kreative miljø ved Kulturaksen. Find ned til Slotsstien, man kan gå søen rundt på en halv time, og besøg den smukke Barokhave og nyde det flotte kik ud over søen, byen og slottet.

Åbningstider i Hillerøds Perler

  • Mandag-fredag kl. 10-19
  • Lørdag og søndag kl. 10-17
  • Helligdage lukket