Cirkus Baldoni besøger Nordsjælland

Foto: Cirkus Baldoni
Begivenheder
Begivenheder
Årets bedste nyhed – Cirkus Baldoni kører atter på de danske landeveje og vi glæder os som aldrig før. Cirkus Baldoni gæster rigtig mange byer i Nordsjælland.
Adress

Strandvejen

3390 Hundested

Contact

Mobile:+4520866010

Årets show hedder POWER. I år byder vi på en bred vifte af fantastiske artister, som vi har hentet fra stort set alle egne af Europa.

Som de sidste mange år er showet helt uden dyr. Ønsker I at se et fantastisk show, med internationale top artister, smukke kvinder, sjove klovner, seje akrobater, samt en af verdens stærkeste mænd så kan I roligt sætte Jer tilbage i stolene og lade Jer føre ind i en uovertruffen magisk verden. Vores artister er specielt udvalgt til at give Jer kære publikum en oplevelse i absolut særklasse.

Dette og meget mere kan I opleve når Baldoni besøger Jeres by:

  • Hundested d. 27. juni kl. 15.00
  • Frederiksværk d. 28. juni kl. 15.00
  • Humlebæk d. 29. juni kl. 17.00
  • Espergærde d. 30. juni kl. 17.00
  • Helsingør d. 1. juli kl. 15.00
  • Helsingør d. 2. juli kl. 17.00
  • Hornbæk d. 3-4. juli kl. 15.00
  • Gilleleje d. 5. juli kl. 16.00
  • Gilleleje d. 6. juli kl. 17.00
  • Tisvildeleje d. 7. juli kl. 17.00
  • Tisvildeleje d. 8. juli kl. 15.00
  • Tisvildeleje d. 9. juli kl. 17.00
  • Rågeleje d. 10. juli kl. 17.00
  • Liseleje d. 11. juli kl. 15.00
  • Hillerød d. 12. juli kl. 12 og kl. 16.00
  • Birkerød 20. august kl. 17.00
  • Vedbæk 21. augsut kl. 17.00
  • Virum d. 22-23. august kl. 15.00

Hele vejen fra Ukraine har vi hentet en af verdens absolut stærkeste mænd, nemlig Denis. I vil blandt andet se ham trække en stor 4-hjulstrækker ind i manegen, blot med tænderne, men ikke nok med det, efterfølgende vil den samme 4-hjulstrækker køre direkte hen over ham, imens han ligger på manegegulvet! Se det er POWER!

Fra Belgien kommer smukke Martyn, en sand kunstner på sit felt, nemlig quickchange. Med en ynde og charme samt et uovertruffen musikalsk talent virker hun som en virtuos orkan.

Vi har været en tur i Tjekkiet hvorfra vi møder superakrobaten Michail, der senest kom hele vejen i ”Tjekkiet har talent”. I vil med egne øjne se hvorfor.

Vi har naturligvis også smukke kvinder der udover at lave halsbrækkende stunts i luften også mestrer hula hoop kunsten til fulde.

Intet show uden klovner, som altid har vi hylende morsomme klovner med, som vil få Jer til at grine hjerteligt, også længe efter I har forladt teltet. Selvfølgelig er Leonardo også med, han sørger for sammen med direktør Baldoni, at følge Jer sikkert igennem forestillingen.

Billetter samt adresser: Reserver, køb billetter og se meget mere på www.baldoni.dk.                  

Det er også muligt, at reservere billetter på telefon: +4520866010 hverdage ml. 9-14, weekender ml. 11-13, samt på cirkuspladsen fra 1 time før forestillingen.

 

Vi i Cirkus Baldoni følger naturligvis regeringens retningslinjer nøje. Vi har opsat håndspritautomater flere steder på Cirkuspladsen, alle medarbejdere i billetsalg, kiosk og café arbejder med handsker på. Yderligere er der opsat plexiglas i kiosken. Vi har taget hver anden stolerække ud af teltet. Ved bestilling af pladser bliver en stol ved siden af Jer automatisk optaget således, at der holdes god social afstand til alle gæster i teltet. Alle stole og overflader bliver grundigt sprittet af inden hver forestilling. Vi har taget alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at passe godt på Jer.

 

Adress

Strandvejen

3390 Hundested

Åbningstider

27 Jun 20 / 12 Jul 20

Mon, Tue, Wed, Thu, Fri, Sat, Sun

15:00 - 17:00

Relaterade produkter

Last updated by
VisitNordsjælland