©  Foto:

Kollerødgård Is & Vin

Kollerødgård er beliggende ved tæt på kysten ved Smidstrup Strand. Det kystnære miljø gør det optimalt for dyrkning af druer til vin. Gården har desuden et ismejeri, fungerer som besøgsgård, vingård og har udlejning. Smag isen fra gårdens køer, besøg vingården, se et moderne landbrug i aktion, eller lej lokaler til din fest.

Velkommen til Kollerødgård hvor du både kan smage og købe dejlig is og lokal produceret vin. 

Tæt på Gilleleje finder du denne besøgsgård, hvor der både produceres is og vin. Begge dele med store kærlighed til de lokale råvarer. På denne familiedrevne gård startede eventyret med at producere de mest fantastiske is med mælken fra gårdens køer.  Senere fulgte interessen med at dyrke egne ingredienser til isen, feks brombær og rabarber.

I 2020 blev de første vinstokke sat og nu kan du også hente din friske sommervin fra Kollerødgaards egne druer. Her er både hvidvin, rosé og orangevin. 

På Kollerød laver de naturvin på naturens præmisser. Ingen indblanding og ingen tilsætning, kun druerne selv bliver til vin. Den rene smag af sol og sommer skaber en smuk vin, som kan nydes til enhver lejlighed.

Vinene laves på både blå og grønne druer, som bliver til hvide, rosé og orange vine. Alle druer er håndplukket og håndsorteret, så de kun får de bedste druer til naturvinen.

Vinen sælges direkte fra gården. Der vises gerne rundt eller afholdessmagninger. Kontakt Kollerødgård for at aftale nærmere. I løbet af sommeren afholdes desuden pop-up arrangementer med vin og tapas.

Åbningstider i gårdbutikken

Der er ingen faste åbningstider, så kom bare forbi. Isen finder du i en selvbetjeningsfryser, hvor der altid er et bredt udvalg af is. Vinen står på hylden. Du kan betalt kontant eller med Mobile Pay. 

Dyrene

Gården har 120 malkekøer og lige så meget opdræt (kalve og kvier). Dyrene går i løsdrift og er på græs i sommerperioden. Køerne bliver malket 2 gange om dagen og giver i gennemsnit ca. 30 l mælk, hvoraf bl.a isen produceres. 

Kollerødgård er besøgsgård

På Kollerødgård er der mange oplevelser for både børn og voksne og vi viser gerne rundt og fortæller om gården. Besøget aftales ved henvendelse på kontakt@kolleroedgaard.dk eller på tlf. +4550958677. Der kan tilkøbes servering i form af mad eller kaffe til besøget.

Udlejning af lokaler til fest

Det er også muligt at leje et 100m2 stort lokale til fest, forenings arrangement, bryllup, fødselsdag, konfirmation og lign.
Her sørger du selv for forplejning m.v. Der er industrikøkken tilknyttet. Lokalet udleje også inkl. forplejning. KOntakt for nærmere oplysninger og booking.