©  Foto:

Tag på stranden i Gilleleje

Et besøg på Gillelejes strande er meget mere end en strandtur. På stranden er du i nærheden af alt hvad et sommerhjerte begærer. Kun 100m til shopping, lækre restauranter, ishuse, caféer og den autentiske fiskerby.

Stranden i Gilleleje

Gilleleje Veststrand er en bred sandstrand på cirka 20m i bredden og 350m i længden. Stranden har tilmed det blå flag. Det sikre kvaliteten af badevand, miljø og faciliteter. 

Frisk fisk, for børn og omringende natur? Velkommen til Gilleleje!

I Gilleleje by kan du nyde den maritime atmosfære, og mærke hvordan byen er godt rutineret i at modtage sine gæster som den har gjort det siden begyndelsen af 1900-tallet, hvor de første turister dukkede op.

Tag på oplevelse i naturen rundt om Gilleleje, lad børnene lege på naturlegepladsen med den skønneste udsigt eller nyd et friskt måltid fisk på en af byens mange restaurenter.

Den Danske Riviera

Stranden i Gilleleje ligger som en del af Danmarks Nordkyst og Den Danske Riviera. Den Danske Riviera byder på nogle af de smukkeste strande der strækker sig fra Sejerø-bugten i vest til Øresund i øst. Rivieraen byder på mere end blot strande. På den lange strækning vil du kunne finde oplevelser for hele familien. UNESCO-beskyttet natur, hyggelige havnebyer, eventyrlige slotte og meget mere.

Praktisk information om stranden

  • I sommerperioden er hunde ikke tilladt i Blå Flag zonen. På øvrige strandarealer er hunde velkomne i snor i perioden 1/4 - 30/9. I vinterperioden er hunde velkomne med og uden snor 
  • Der er parkering tæt ved stranden for enden af Feilbergsvej
  • Stranden har det blå flag og det betyder at du som turist er med til at passe på natur og miljø, og at stranden lever op til udvalgte standarder.
  • I skolernes sommerferie er der livreddere på stranden fra 10:00 - 18:00
  • Der er adgang til toiletter ved stranden og handicaptoilet kan findes ved enden af Alfavej
  • Der er badebro på stranden

Find flere strande og oplevelser i for hele familien i Nordsjælland