©  Foto:

Parforce Cykelrute 110

Parforce Cykelrute 110 tager dig igennem Store Dyrehave og introducerer dig til nogen af de områder og ting der gør skoven og vejene til UNESCO verdensarv. 

1. Præstevang og Fantasiens Ø

Ordet vang indgår i mange danske stednavne og er udtryk for et græsningsareal, oftest i udkant af en landsby. Præstevangen går tilbage til 1573, hvor Frederik II gav sin præst gården Fjelkinstrup til tjenestebolig. Præstevang Kirke ligger i dag på Tamsborgvej, men ses fra ruten på Københavnsvej.

Søerne i Præstevang er alle opdæm - mede søer for at lede vand via kanaler til Slotssøen. Vandet bliver den dag i dag ledt videre fra Teglgårdssøen, dog under byens gader. Ved den største af søerne, Brededam, byggede Frederik VII et lille lysthus på Fantasiens Ø i 1859, hvor han opholdt sig med Grevinde Danner og inviterede gæster til blandt andet lystfiskeri.

Selvom der kun er en enkelt gavl tilbage af lysthuset, er det et fint sted for en romantisk pause på turen. Se vejvisning på sten fra ruten nord for Funkevej.

2. Kongevejene

Den oprindelige kongevej til København blev anlagt af Frede - rik II og lå langs Teglgårdsøen og kanalerne videre ud gennem nuværende Ny Hammersholt. Vejen måtte kun benyttes af kongen. Fra 1790'erne fik almindelige borgere lov at benytte vejen. Svinget på Batzkes Bakke stammer fra en omlægning af vejen i den forbindelse. Det er også her Kongevejen/Køben - havnsvej i dag rammer slotsparken.

3. Kongestjernen med kompasstenen

Turens højdepunkt er Kongestjernen, hvor kongen ventede på øjeblikket, hvor hjorten var ”stillet” og skulle have dødsstødet med hirschfængeren. Vejsystemet med 8 veje, der stråler ud fra stjernen, er meget velbevaret. Det gælder også nummere - ringen af vejene, som med den enkle angivelse af tal på sten, var forståelig for de internationale gæster under jagterne. Stenene findes både ved Kongestjernen og ved de kors, der binder kvadratnettet af veje sammen.

Det er et nøje matematisk udført vejsystem til parforcejagt, og formentlig det bedst bevarede af slagsen i verden. Midt i stjernen ligger en særlig sten med kompasrose og Chr. V's monogram. Der er bord og bænkesæt her, hvor man kan slå sig ned. Man kan udvide turen ved at tage alle vejene en ad gangen, f.eks. ud af 2-vej, retur af 3-vej osv. Det giver endnu mere motion og indtryk af geometrien i anlægget. Alternativt kan man følge 4-vej og fortsætte ad Skydebanevej til naturcaféen i Kirkelte.

4. Fangfolden

Fangfolden blev etableret for nemmere at kunne indfange de udsatte heste. Når man kommer frem til P-pladsen for enden af Glarmestervej, er der en informationstavle. Det er nemmest at komme til folden ved at trække cyklen langs Overdrevsvejen på cykelstien, og gå ind til Fangfolden derfra, eller stille cyklen ved P-pladsen og gå langs skovbrynet hen til folden.

5. Barokhaven

Cykl ned af Batzkes Bakke og nyd synet af slottet bag søen til den ene side og Barokhaven til den anden. Barokhaven stammer fra 1720 under Frederik IV og er udført af havearkitekt Johan Cornelius Krieger. På samme måde som Parforcejagtlandskabet, kan parken siges at være et udtryk for den enevældige konges magt over naturen. Barokhaven har 4 terrasser.

Nederste parterre er med monogrammer i buksbom for 4 regenter, dernæst buske og skulpturer. Den symmetriske midterakse mod slottet udgøres af kaskaderne.

Gå en tur op igennem haveanlægget til den ovale sø, der langs aksen fra slottet ses som en rund sø. Det optiske bedrag er også gennemført ved at indsnævre stier, så de ser ud til at gå længere ud i landskabet. Slut eventuelt turen på Café Havehuset, hvor man også kan se en model af haveanlægget.

Du kan her finde en PDF med cykelruten beskrevet.